Bogdesign

Bogdesign

Jeg har efterhånden en del bøger på samvittigheden som bogdesigner og som produktionsansvarlig. Jeg lægger vægt på at bogen kommunikerer klart til dens publikum, og at detaljerne både er i orden og så interessante, at de vækker læsernes nysgerrighed og giver bogen identitet.

Jeg har en god viden om trykketeknik, papirkvalitet og udstyr, og forsøger altid at sammentænke alle de valg til et samlet udtryk, alt under hensyn til de rammer og traditioner som er forlagets.

Jeg kan både være grafiker på hele opgaven, eller jeg kan designe bogen i samarbejde med en illustrator – som enten du eller jeg ved hvem er.

Prisen for mit arbejde afhænger helt af dit ambitionsniveau og bogens omfang og kompleksitet. Vi snakker opgaven igennem, og på den baggrund giver jeg et tilbud – helt uforpligtende.